| | AaIF forsøger med en fælles fodboldcup, igen. AAIF nyheder 29. marts 2011 - 19:12 af: Ole Henrichsen Stort set hele ungdomsafdelingen, til Lunderskov Cup. Lyder det ikke, som en fantastisk ide? AaIF forsøger at arrangere en fælles Cup, for så mange hold som muligt, i lighed med tidligere deltagelse i Kibæk Cup. Ungdomsafdelingen har derfor nedsat et "cup-udvalg", som skal forsøge at finde en relevant cup og dernæst stå for alt det praktiske omkring deltagelsen i en cup. Sidste år deltog U-13 piger i Lunderskov Cup, hvilket var en succes ud over alle grænser. Et fantastisk flot og velarrangeret fodboldstævne, hvor der var taget højde for alle små som store problematikker. "Med den positive tilbagemelding vi har modtaget fra vores trænere og deltagende forældre, synes vi, at det vil være relevant at deltage i netop denne cup" udtaler Dorthe Vingaa fra "cup-udvalget". Hun tilføjer endvidere: "I Lunderskov Cup er der mulighed for at deltage i alderen 12-18 for piger og 10-17 år for drenge, hvorfor det er en stor del af vores ungdomsafdeling, som får mulighed for at deltage". Lunderskov Cup afvikles i weekenden 5-7. august, hvorfor det er en god mulighed for, at få de forskellige hold spillet sammen til turneringsstart umiddelbart efter sommerferien. På næste træner-/ledermøde vil der blive orienteret yderligere omkring dette tiltag. Dorthe Vingaa gør også opmærksom på, at der er plads til flere forældre i "cup-udvalget". De nysgerrige kan se indbydelsen her: Indbydelse til Lunderskov Cup |
 |