AAIF nyheder
4. oktober 2011 - 19:55 af: Bruno Hansen
I Serie 2 Kvinder er der stor kamp om oprykningspladserne. Kun 12 ud af 19 af holdene på førstepladsen rykker nemlig op ? og kun ganske få point adskiller dem.
I kvindernes Serie 2 nærmer sæsonafslutningen sig efterhånden i horisonten, men kun få hold kan tillade sig at hvile på lauerbærene.
Selv om man ligger på førstepladsen i sin pulje, er det nemlig langt fra sikkert, at man kan indkassere billet til Serie 1 i foråret. Der er således kun plads til de 12 bedste førstepladser ud af i alt 19 mulige.
Hvor de fem allerbedste rykker direkte op, skal de 14 dårligste førstepladser ud i kvalkampe for at komme i Serie 1.
To hold med max-point
Den aktuelle stilling i oprykningsregnskabet viser, at der stadig er masser at spille om i de sidste to runder.
Kun Aabybro IF og Hedensted IF har fået de maksimale 24 point efter sæsonens første otte kampe, mens B52/Aalborg følger lige efter med 22 point og en målscore på 48-3.
Herefter ligger et felt med hele 11 hold, som hver især har sat tre point til i forhold til de to førerhold.
De syv kvalkampe - som skal afgøre, hvem der tager de sidste oprykningspladser - bliver spillet den 23. oktober kl. 14 på neutral bane.