Menu

Ny i klubben

I AAIF vil vi meget gerne tage godt imod alle. Det gælder både spillere, forældre og nye trænere.

Erfaringsmæssigt ved vi, at det kan være lidt svært at starte som ny i en klub. Derfor håber vi, at dette indlæg kan være en hjælp på vejen.

Det kan være en god idé, at kontakte den træner, der er tilknyttet den enkelte årgang eller ring på forhånd og få en aftale om træningstider og yderligere informationer om klubben. Man kan også kontakte klubbens ungdomskonsulent , eller søge yderligere oplysninger her på hjemmesiden.


Når du møder første gang

Første gang du møder, vil du som spiller blive budt velkommen og træne sammen med dine nye kammerater. Når du har spillet et par gang, skal vi have en indmeldelse i klubben, indmeldelsen sker ved at betale kontingent og du er klar til at gå i kamp i Aabybro IF´s gule trøjer.


Spillercertifikat

Ved klubskifte, skal den nye klub anmode AAIF om et spillercertifikat. Dette skal ske elektronisk igennem KlubOffice. Ligeledes anmoder AAIF din "gamle" klub om et spillercertifikat, det eneste du skal oplyse er for/efternavn, fødselsdato, sidste spilledag samt klubnavn.


Forældresamarbejde

Aaif Fodbold ønsker en positiv opbakning og et godt samarbejde med forældrene. Når du har besluttet at melde dit barn ind i Aaif, melder du automatisk dig selv ind.

Fodboldafdelingen i Aabybro IF er, som så mange andre sportsklubber i Danmark, i vid udstrækning en klub, som bygger på frivillige trænere og hjælpere, der hver eneste dag skal sørge for, at vores børn og unge kan nyde de mange glæder, der følger med at deltage i idrættens fælleskab.

Det er i høj grad de frivillige, der på den måde skaber mange værdier for vores fælles samfund. Derfor har vi også brug for din hjælp til arbejdet omkring holdet og arrangementer.

Det er vores håb, at mange flere vil melde sig under fanerne og give en hjælpende hånd i klubben.


Trænere

Har du lyst til at prøve kræfter med det at være træner i vores klub? Det er ikke et krav, at du har trænererfaring. De yngste hold kræver blot, at du har lysten. For de lidt ældre hold, vil det selvfølgelig være en fordel, hvis du har mere indsigt i fodbold. Klubben ser dog gerne, at vores trænere har lyst til at uddanne sig, og vi vil gerne hjælpe med at vælge den rigtige uddannelse.

Kontakt ungdomsformand Brian Duelund (Se under kontaktpersoner)


Hvem er vi?

I AAIF Fodbold er vi ca. 450 aktive friske ungdomsspillere i alle aldre.