Menu

Den Gule Tråd

image
20. maj 2022 kl. 11:42

Hvor skal vi hen i AaIF er et ofte stillet spørgsmål - både af medlemmer, trænere og ledere.

I forbindelse med, at vi nu er blevet en et-strenget forening, efter at svømning er trådt ud af AaIF, har bestyrelsen været igennem en længere proces for, at fastlægge en fælles vision for vores forening - kort sagt: "Hvor skal vi hen?". Hvor ser vi os selv om 2, 5 eller måske 10 år? Vi har fået hjælp af foreningskonsulent René Melvad Jørgensen fra Jammerbugt Kommune i denne proces, og i onsdags var det så tid til, at vores vision (første udkast) skulle stå sin første prøve, da den blev præsenteret for alle vores trænere, ledere m.fl. En fantastisk aften, hvor der blev diskuteret vidt og bredt, og samtidig blev bestyrelsen klædt rigtigt godt på, med idéer til, hvorledes vi i fællesskab når vores fælles vision. Bestyrelsen har forsøgt at lave en vision for AaIF, men AaIF er ikke "dem eller jer" - det er "OS".

Foreningens "Mission" fremgår af vores vedtæger og siger følgende:

"Foreningen har til formål at fremme medlemmernes interesse i at dyrke idræt, primært i form af fodbold. Foreningen har også til formål at styrke fællesskabet og det sociale liv i foreningen, og fremme medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen gennem folkeoplysende aktiviteter".

Vi vil på et senere tidspunkt offentliggøre den færdige vision for AaIF, og I kan allerede nu godt begynde at glæde jer.

Alle har mulighed for at sætte sit præg på udviklingen i AaIF - sammen skaber vi fremtiden !