Målaktier
Hvad er målaktier?
Målaktier er et sponsorprogram i Aabybro IF, hvor både privatpersoner og erhvervsdrivende på en nem og engagerende måde kan støtte klubbens arbejde – til gavn for både senior- og ungdomshold.
Som målaktionær forpligter du dig til at betale 7,50 kr. pr. mål, som førsteholdet scorer. Der er dog et loft på 250 kr. pr. halvår, og beløbet opkræves to gange årligt.
Til gengæld bliver du en del af fællesskabet omkring klubben. Du inviteres til to årlige sponsorfrokoster – én i foråret og én i efteråret – hvor der bydes på mad, drikke og en hyggelig hjemmekamp. Derudover deltager du i lodtrækninger om præmier ved hver hjemmekamp, og der udloddes en hovedpræmie ved afslutningen af hver halvsæson.
Præmier kan afhentes ved hjemmekampene hos Vivi Præstegaard, som også kan kontaktes, hvis andet aftales. Ikke afhentede præmier ved sæsonens afslutning tilfalder klubben. Vinderne offentliggøres i klubhuset og her på hjemmesiden under ’Målaktier’.
Vil du være med? Tilmelding sker ved at kontakte Vivi Præstegaard på e-mail maalaktier@aabybrofodbold.dk eller tlf. 4052 4329 (efter kl. 16.00).
Vi glæder os til en god og spændende sæson sammen med dig!